Skip to main content

Portal:Kvinder Indholdsfortegnelse Emner Personer Ønskes oversat Artikler, der ønskes forbedret NavigationsmenuRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerRedigerWomen's historyWomen in PhilosophyTimeline of women's rights (other than voting)New WomanAxiothea of PhliusHipparchia of MaroneiaLastheneia of MantineaHerrad of LandsbergBeatrice of NazarethMechthild of MagdeburgHadewijchJulian of NorwichOliva SabucoMarie de GournayAnna Maria van SchurmanBathsua MakinDamaris Cudworth MashamCatharine Trotter CockburnMadeleine de Souvré, marquise de SabléElena Cornaro PiscopiaMargaret Cavendish, Duchess of Newcastle-upon-TyneAnne Conway, Viscountess ConwayLaura BassiJuana Inés de la CruzMary SomervilleAgnodiceAedesia

Portal KvinderKvinderPortaler på Wikipedia


vikingetidennøglermedgiftlivgedinggodsadministratorerFeminismeEngland1. verdenskrigstemmeretNew ZealandAustralien189318941918NorgeDanmarkSovjetunionen192828. november1700SchönbergLauf27. maj1770Christiansborg SlotmarkgreveChristian Heinrich af Brandenburg-KulmbachChristian 6.Danmark-NorgeHohenzollernHirschholm SlotlandboreformernesarvefæstereskiftepietistHelligdagslovgivningenChristian 7.1791pseudonymetOlympe de Gougesnye franske forfatning1789FrankrigSeneca Fallsden amerikanske kvinderetsbevægelseElisabeth Jerichau BaumannJuliane Marie af Braunschweig-WolfenbüttelKaren BlixenKatharina af AragonienKristina af SverigeOlga EggersSophie af MecklenburgSophie Amalie af Braunschweig-LüneburgSophie Magdalene af Brandenburg-KulmbachWikipedia:WikiProjekt Kvinder









(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/marts_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/marts 2019"u003Emarts 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Kategori:Mad_og_drikke" title="Kategori:Mad og drikke"u003Emad og drikkeu003C/au003Eu003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());



Portal:Kvinder


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spring til navigation
Spring til søgning




RedigerKvindeportal


Woman-power emblem.svg

Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!


Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.








RedigerUdvalgt artikel




Statue af Emmeline Pankhurst i London. Foto: Fin Fahey.


En suffragette (la. suffragium, stemmeret) er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. En suffragette-bevægelse var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i deres kamp for kvinders stemmeret.


Navnet på suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret, i New Zealand i 1893 og i Australien i 1894. Grunden til, at suffragetterne blev mere og mere militante, var at de ikke havde set resultater af deres tidligere fredelige linje.


I 1918 fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England. På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder. Først ti år senere, i 1928, opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Emmeline Pankhurst nåede lige at opleve det før sin død. (Læs mere..)







RedigerUdvalgt person


Sophiemagdalenedenmark.jpg

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770 på Christiansborg Slot) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.


Sophie Magdalene blev i samtid og eftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse og for sin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under Hirschholm Slot til arvefæstere: hun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.


Det satte præg på hende, at hun kom fra et fattigt fyrstehus. Hun kompenserede ved at opføre sig og bygge både fornemt og dyrt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe sin familie, blandt andet til fremtrædende stillinger i Danmark. Ligeledes satte det præg på hende, at hun - som kongen - var pietist og lagde vægt på en kristen levevis. Det betød, at der ingen fester og baller var ud over det mest nødvendige. Helligdagslovgivningen blev stærkt overholdt.


Sophie Magdalene fik aldrig sat det præg på sine børn, som hun ønskede. Til gengæld lykkedes det hende at få et godt forhold til sit barnebarn, den senere Christian 7. (Læs mere..)


Arkiv...





RedigerUdvalgt begivenhed




Første side i erklæringen.


Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (fransk: Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.


"Mødre, døtre, søstre, Nationens repræsentanter hævder at være repræsenteret i Nationalforsamlingen. I den klare forståelse af, at uvidenhed, glemsomhed og foragt i forhold til kvinders rettigheder, er de eneste årsager til offentlige dårligdomme og styrelsens forfald, har vi besluttet, at der i en lovbestemt erklæring om at udvikle kvindens naturlige, umistelige og hellige rettigheder, at denne forklaring, gældende til alle tider for alle medlemmer af samfundet, som følger tiden til minde dem om deres rettigheder og pligter ved at være konstant på denne måde kan sammenlignes med, hvad der er alle bestyrelsens mål, og dermed kan vinde i anseelse, og af det ubehag udtrykte af medborgerinderne og fremover er baseret på enkle og ubestridelig principper kan altid tjene forfatningen og de gode manerers vedligeholdelse og alles lykke."

(Læs mere..)







RedigerUdvalgt liste




Interiør af Hall of Fame


Kvindernes æresgalleri i USA (National Women's Hall of Fame) er en amerikansk institution, oprettet i 1969. Formålet er at ære kvinder, der har ydet vigtige bidrag til kunst, sport, erhverv, uddannelse, offentlig virksomhed, videnskab og filantropi. Galleriet ligger i Seneca Falls i staten New York, byen der betragtes som fødestedet for den amerikanske kvinderetsbevægelse.


De nominerede er udvalgt på grundlag af de ændringer, som de var med til at gennemføre, som har påvirket de sociale, økonomiske eller kulturelle aspekter af samfundet, deres væsentlige nationale eller globale konsekvenser og resultater af deres resultater, såvel som den blivende værdi af deres præstationer. (Læs mere..)









RedigerUdvalgt kvindebillede


Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg


Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg.
Arkiv...





RedigerLovende artikler


WP:LA

Elisabeth Jerichau Baumann •
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel •
Karen Blixen •
Katharina af Aragonien •
Kristina af Sverige •
Olga Eggers •
Sophie af Mecklenburg •
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg •
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach







RedigerKategorier





▼ Kvinder




► Kvinder efter land





► Kvinder efter nationalitet





► Kvinder efter profession





► Kvinder efter tidsperiode





► Kvindearbejdspladser





► Feminisme





► Gudinder





► Gynækologi





► Kvindebevægelsen





► Kvindelige ledere i Danmark





► Kvindelige mordere





► Kvindepartier





► Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon





► Pigenavne





► Sport for kvinder





► Statsministerfruer fra Danmark





► USA's førstedamer











RedigerNye artikler


Nyeste nyoprettede kvindeartikler:



  • Simke Kloosterman oprettet 25. nov 2018, 11:12‎ af Rmir2


  • Auður Ava Ólafsdóttir oprettet 11. nov 2018, 14:32 af PHE77


  • Lilja Sigurðardóttir oprettet 22. sep 2018, 22:53 af PHE77


  • Prinsesse Jincheng oprettet 14. jul 2018, 09:10‎ af Rmir2


  • Mette Zeruneith oprettet 5. jul 2018, 16:38 af Zoizit


  • Karin Slaughter oprettet 3. jul 2018, 15:00‎‎‎ af Zoizit


  • Alexandria Ocasio-Cortez oprettet 28. jun 2018, 11:17‎ af Erik Christensen


  • Kathryn Morris oprettet 22. jun 2018, 23:47‎‎ af Zoizit


  • Tracie Thoms oprettet 22. jun 2018, 23:28‎ af Zoizit


  • Leven Rambin oprettet 22. jun 2018, 16:08‎ af Zoizit






RedigerPortalansvarlige


  • Rmir2





RedigerProjekter


Wikipedia:WikiProjekt Kvinder















RedigerØnskeliste






Indholdsfortegnelse





  • 1 Emner


  • 2 Personer

    • 2.1 Nobelprismodtagere


    • 2.2 Kvindesagsforkæmpere


    • 2.3 Første kvinder inden for deres felt


    • 2.4 Feminister


    • 2.5 Diverse vigtige kvinder


    • 2.6 Forfattere


    • 2.7 Filosoffer


    • 2.8 Kunstnere


    • 2.9 Forskere


    • 2.10 Indflydelsesrige tænkere


    • 2.11 Journalister



  • 3 Ønskes oversat


  • 4 Artikler, der ønskes forbedret




Emner



  • Kvinders historie evt. oversat fra Women's history


  • Kvinder i filosofihistorien evt. oversættelse af Women in Philosophy

  • Kønsstudier


  • Tidslinje over kvinders rettigheder (ud over valgret) evt. oversat fra Timeline of women's rights (other than voting)

  • Feminismens historie

  • Feministisk teori

  • A Vindication of the Rights of Woman

  • Kvindefodbold


  • New Woman evt. oversat fra New Woman

  • Clara Raphael (roman)

  • Sexchikane

  • Revenge porn


  • Girls tv-serie

  • Wages Against Housework


Personer



Nobelprismodtagere


Nobelprisen er blevet tildelt kvinder 48 gange. Marie Curie har modtaget prisen to gange, hvilket betyder at 47 kvinder har modtaget prisen. [1]



  • Marie Curie (Vinder af Nobelprisen i fysik 1903 og i kemi 1911)[2][3]


  • Gerty Cori (modtager af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1947)


  • Maria Goeppert-Mayer (fysiker og matematiker, vinder af Nobelprisen i fysik 1963)


  • Mairead Corrigan (modtager af nobels fredspris 1976)


  • Barbara McClintock (vinder af nobelprisen i medicin 1983)


  • Gertrude B. Elion (vinder af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1988)


  • Aung San Suu Kyi (modtager af nobels fredspris 1991)


  • Christiane Nusslein-Volhard (vinder af nobelprisen for fysiologi eller medicin 1995)


  • Jody Williams (modtager af nobels fredspris 1997)


  • Wangari Maathai (modtager af nobels fredspris 2004)


  • Ada E. Yonath (modtager af nobelprisen i fysik 2009)


  • Tawakkul Karman (modtager af nobels fredspris 2011)


  • Malala Yousafzai (modtager af nobels fredspris 2014)


Kvindesagsforkæmpere



  • Louise Nørlund (kvindesagsforkæmper og stifter af Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg (1898-1915))


  • Johanne Münter (kvindesagsforkæmper og stifter af Kvindevalgretsklubben (1906-1913))


  • Johanne Rambusch (kvindesagsforkæmper)


  • Margaret Fuller (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1810-1850)


  • Elizabeth Cady Stanton (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1815-1902)


  • Annie Besant (kvindesagsforkæmper, 1847-1933)


  • Clara Zetkin (kvindesagsforkæmper)


Første kvinder inden for deres felt



  • Sofia Kovalevskaya (matematiker og første kvindelige professor i Nordeuropa)


  • Elizabeth Blackwell (første kvindelige læge i USA)


  • Maria Mitchell (første kvindelige medlem af American Academy of Arts and Sciences)


  • Maria Agnesi (første kvindelige matematikprofessor)


  • Elizabeth Garrett Anderson (kirurg og feminist, første kvindelige læge i England)


Feminister



  • Betty Friedan (feminist og forfatter)


  • Bettisia Gozzadini (protofeminist, middelalderen)


  • Laura Cereta (renæssance humanist og protofeminist)


  • Gloria Steinem (amerikansk feminist, journalist og politisk aktivist)


  • Irene Manteufel (journalist og feminist)

  • Audre Lorde


Diverse vigtige kvinder



  • Clara Barton (grundlæggeren af amerikansk røde kors)


  • Aphra Behn (1640–1689, astronom)


  • Melanie Klein (psykoanalytiker)

  • Julia Domna


  • Perpetua og Felicitas (kristne martyrer)


  • La Malinche (oversætter og rådgiver for Hernán Cortés i Mexico)


  • Mirabai (indisk mystiker, 1498-1565)


  • Helena Rubinstein (grundlægger af et verdens første kosmetikfirmaer)


  • Louise Michel (skolelærer og ambulancefører under Pariserkommunen)


  • Starhawk (eko-feministisk tænker)


Forfattere



  • Isabella di Morra en, it (digter)


  • Madame de La Fayette (forfatter)


  • Mary Astell (forfatter og retoriker)


  • Else Lasker-Schüler (forfatter)


  • Katherine Mansfield (forfatter)


  • Jeanette Winterson (forfatter)


  • Juliana Spahr (digter)


  • Mary Sidney (forfatter)


  • Gaspara Stampa (digter)


  • Margaret Tyler (forfatter og oversætter)


  • Isabella Whitney (forfatter)


  • Cille Gad (digter)


  • Olivia Levison (forfatter)


  • Constance Mynster (forfatter)


  • Ragnhild Goldschmidt (forfatter og kvindesagsforkæmper)


  • Julie Grüner (forfatter)


  • Nathalie Larsen (forfatter)


  • Emma Benzon (forfatter)


  • Jenny Blicher-Clausen (forfatter)


  • Clara Andersen (forfatter)


  • Kate Millett (feminist og forfatter)


  • Ilse Aichinger (forfatter)


  • Ann Jäderlund (digter)


  • Anne Margrethe Qvitzow (forfatter)


  • Fanny Suenssen (forfatter)


  • Camilla Eegholm (forfatter)


  • Johanne Louise Krebs (forfatter)


  • Sophie Holst (forfatter)


  • Henriette Brandis (forfatter)


  • Johanne Schjørring (forfatter)


  • Conradine Barner-Aagaard (forfatter)


  • Christine Mønster (forfatter)


  • Marie de France (digter, middelalderen)


  • Jane Anger (16. århundrede, engelsk forfatter)


  • Marie de Gournay (16. årh., fransk forfatter)


  • St. Theresa af Avila (mystiker og digter, 1515-1582)


  • Elizabeth Barrett Browning (engelsk digter, 1806 – 1861)


  • Lyudmila Petrushevskaya (nulevende russisk forfatter, udgivet på dansk 2014)


  • Maren Uthaug (dansk forfatter og tegneserietegner)


  • Jette Anne-Marie Hansen (forfatter, feminist og debattør)


  • Cleobulina (oldgræsk digter, citeres af Aristoteles)


  • Margaret Roper (forfatter)


  • Edith Wharton (amerikansk forfatter, 1862-1937)

  • Clarice Lispector


  • Vita Sackville-West (britisk forfatter og poet, 1892-1962)


Filosoffer



  • Leontion (oldgræsk filosof)


  • Hélène Cixous (filosof og forfatter)


  • Susan Haack (filosof)


  • Antje Gimmler (filosofiprofessor)


  • Ágnes Heller (filosof)


  • Mary Warnock, Baroness Warnock (filosof)


  • Damo (oldgræsk filosof)


  • Myia (olfgræsk filosof)


  • Arignote (oldgræsk filosof)


  • Asclepigenia (oldgræsk filosof)


  • Tullia d'Aragona (filosof)


  • Antoinette Brown (filosof)


  • Mary Whiton Calkins (filosof)


  • Margaret Cavendish (filosof)


  • Andrea Christofidou (filosof)

  • G. E. M. Anscombe


Kunstnere



  • Sanna Kannisto (fotograf)


  • Marina Abramović (kunstner)

  • Rachel Whiteread

  • Carolee Schneemann

  • Pipilotti Rist

  • Martha Rosler

  • Guerrilla Girls

  • Hannah Wilke

  • Laurie Simmons

  • Yael Bartana


Forskere



  • Inge Lehmann (Geofysiker. Opdagede Jordens kerne 1936.)[4]


  • Lene Hau (Professer i fysik. Kendt for at have bremset lyset.)


  • Virginia Apgar (udvikleren af Apgar-score, der nedbragte børnedødeligheden med 50%)


  • Donna Haraway (professor i idehistorie og feminist)


  • Karen Barad (feministisk kvantefysiker)


  • Lise Busk-Jensen (litteraturhistoriker)


  • Mildred Dresselhaus (amerikansk fysiker, 1930-2017)


Indflydelsesrige tænkere



  • Marie Dentière (16. årh., teolog)


  • Esther Duflo (økonom, 23. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Carmen Reinhart (økonom, 35. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Theda Skocpol (politisk tænker, 38. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Elizabeth Ann Warren (amerikansk politiker og tidligere juraprofessor ved Harvard University, 84 plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Saskia Sassen (sociolog, 83. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Janine Benyus (videnskabelig forfatter, 94. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Jessica Tuchman Matthews (politisk tænker, 98. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


  • Christina Romer (økonom, 100. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)


Journalister



  • Stine Spedsbjerg (tegneserietegner og journalist)


  • Ditte Giese (journalist og feminist)


Ønskes oversat



  • Axiothea of Phlius (en af Platons studerende)


  • Hipparchia of Maroneia (kynisk filosof)


  • Lastheneia of Mantinea (en af Platons studerende)


  • Herrad of Landsberg (nonne og encyklopædist, 1130 – 25. juli, 1195)


  • Beatrice of Nazareth (nonne og første prosaforfatter, der skrev på hollandsk)


  • Mechthild of Magdeburg (mystiker og forfatter fra middelalderen)


  • Hadewijch (mystiker og forfatter fra middelalderen)


  • Julian of Norwich (kristen mystiker, 8. november 1342 – 1416)


  • Oliva Sabuco (spansk filosof og naturhistoriker, 1562 – ca. 1622)


  • Marie de Gournay (fransk forfatter og protofeminist, 6. oktober 1565 - 13. juli 1645)


  • Anna Maria van Schurman (hollandsk maler, 5. november, 1607 – 14. eller 15. maj 1678)


  • Bathsua Makin (protofeminist, 1600 – 1675)


  • Damaris Cudworth Masham (engelsk filosof, 18. januar 1659 – 20. april 1708)


  • Catharine Trotter Cockburn (forfatter, dramatiker og filosof, 16. august 1674? – 11. maj 1749)


  • Madeleine de Souvré, marquise de Sablé (fransk forfatter, 1599 – 16. januar 1678)


  • Elena Cornaro Piscopia (venetiansk filosof og første kvinde, der fik en doktorgrad fra et universitet, 5. juni 1646 – 26. juli 1684)


  • Margaret Cavendish, Duchess of Newcastle-upon-Tyne (forfatter og forsker, 1623 – 15. december 1673)


  • Anne Conway, Viscountess Conway (engelsk filosof, 14. december 1631 – 18. februar 1679)


  • Laura Bassi (første kvinde, der officielt blev ansat som underviser ved et universitet, 31. oktober 1711 – 20. februar 1778)


  • Juana Inés de la Cruz (nonne og digter, 12. november 1651 – 17. april 1695)


  • Mary Somerville (matematiker og astronom, 26. december 1780 – 28. november 1872)


  • Agnodice (læge, gynækolog og jordmoder, 4. årh. f.v.t.)


  • Aedesia (oldgræsk filosof)


Artikler, der ønskes forbedret


  • Kvinders valgret

  • Kvindebevægelsen

  • Dansk Kvindesamfund

  • Feminisme

  • Patriarkat

  • Matriarkat

  • LGBT

  • Queer

  • Kvinde, kend din krop

  • Kvinde

  • Ligestilling

  • Kvindernes internationale kampdag

  • Pussy Riot

  • Misogyni

  • Nina Bang

  • Kønsbehåring

  • Hypatia af Alexandria

  • Alice Munro

  • Elisabeth Møller Jensen

  • Iris Murdoch

  • Julia Kristeva

  • Simone de Beauvoir

  • Judith Butler

  • Martha Fineman

  • Luce Irigaray

  • Gayatri Chakravorty Spivak

  • Simone Weil

  • George Eliot

  • Sapfo

  • Harriet Beecher Stowe

  • Susan B. Anthony

  • Emily Dickinson

  • Emmeline Pankhurst

  • Helen Keller

  • Eleanor Roosevelt

  • Rosa Parks

  • Millicent Garrett Fawcett

  • Margaret Thatcher

  • Germaine Greer

  • Billie Jean King

  • Oprah Winfrey

  • Line Luplau

  • Elna Munch

  • Pearl S. Buck

  • Mathilde Fibiger

  • Dorothy Crowfoot Hodgkin

  • Laura Kieler

  • Dronning

  • Pippi Langstrømpe

  • Intersektionalitet

  • Suzanne Giese

  • Sanne Søndergaard

  • Malala Yousafzai

  • Germaine de Staël

  • Emily Brontë

  • Charlotte Brontë

  • Jane Austen

  • Tracey Emin

  • Anika Lori








  1. ^ http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/lists/women.html


  2. ^ http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/physics/laureates/1903/marie-curie-facts.html


  3. ^ http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/chemistry/laureates/1911/index.html


  4. ^ http://www.nbi.ku.dk/hhh/inge/lehmann/









Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Portal:Kvinder&oldid=9578832"





Navigationsmenu



























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.152","walltime":"0.207","ppvisitednodes":"value":967,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":97537,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":2738,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":7,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":9531,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":0,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 90.174 1 -total"," 91.76% 82.745 12 Portal:Kvinder/boks"," 87.64% 79.029 12 Portal:Boks"," 27.06% 24.397 1 Portal:Kvinder/Ønskeliste"," 23.22% 20.937 1 Kategoridiskussion:WikiProjekt_Feminisme/Ønskeliste"," 10.38% 9.362 1 Portal:Kvinder/Lovende_artikler"," 8.52% 7.686 1 Portal:Kvinder/Kategorier"," 7.13% 6.425 1 Skabelon:Reflist"," 5.07% 4.574 1 Portal:Kvinder/Udvalgt_artikel"," 4.08% 3.681 1 Portal:Kvinder/Nye_kvindeartikler"],"cachereport":"origin":"mw1268","timestamp":"20190319072618","ttl":21600,"transientcontent":true);mw.config.set("wgBackendResponseTime":319,"wgHostname":"mw1268"););
-

Popular posts from this blog

Masuk log Menu navigasi

Image
JawaSundaBanyumasanBugisAcehBanjarMinangMelayuDeutschEnglishEspañolFrançaisItalianoNederlands (function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003Etutupu003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="id" dir="ltr"u003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";()); Masuk log Loncat ke navigasi Loncat ke pencarian Bahasa: Jawa | Sunda | Banyumasan | Bugis | Aceh | Banjar | Minang | Melayu | Deutsch | English | Español | Français | Italiano | Nederlands Nama pengguna Kata sandi   Biarkan saya tetap masuk Masuk log Bantuan masuk log Lupa kata sandi? Belum punya akun?Gabung Wikipedia Diperoleh dari "https:/...
Read more

Identifying “long and narrow” polygons in with PostGISlength and width of polygonWhy postgis st_overlaps reports Qgis' “avoid intersections” generated polygon as overlapping with others?Adjusting polygons to boundary and filling holesDrawing polygons with fixed area?How to remove spikes in Polygons with PostGISDeleting sliver polygons after difference operation in QGIS?Snapping boundaries in PostGISSplit polygon into parts adding attributes based on underlying polygon in QGISSplitting overlap between polygons and assign to nearest polygon using PostGIS?Expanding polygons and clipping at midpoint?Removing Intersection of Buffers in Same Layers

Image
Do I have to worry about players making “bad” choices on level up? Is thermodynamics only applicable to systems in equilibrium? gnu parallel how to use with ffmpeg Has any spacecraft ever had the ability to directly communicate with civilian air traffic control? Reverse the word in a string with the same order in javascript Is creating your own "experiment" considered cheating during a physics exam? How to stop co-workers from teasing me because I know Russian? What is a Recurrent Neural Network? Any examples of headwear for races with animal ears? Confusion about capacitors TikZ how to make supply and demand arrows for nodes? Does a creature that is immune to a condition still make a saving throw? How to verbalise code in Mathematica? Upright [...] in italics quotation Cannot populate data in lightning data table Stark VS Thanos Binary Numbers Magic Trick In gnome-terminal only 2 out of 3 zoom keys work You look catfish vs You look like a...
Read more

Старые Смолеговицы Содержание История | География | Демография | Достопримечательности | Примечания | НавигацияHGЯOLHGЯOL41 206 832 01641 606 406 141Административно-территориальное деление Ленинградской области«Переписная оброчная книга Водской пятины 1500 года», С. 793«Карта Ингерманландии: Ивангорода, Яма, Копорья, Нотеборга», по материалам 1676 г.«Генеральная карта провинции Ингерманландии» Э. Белинга и А. Андерсина, 1704 г., составлена по материалам 1678 г.«Географический чертёж над Ижорскою землей со своими городами» Адриана Шонбека 1705 г.Новая и достоверная всей Ингерманландии ланткарта. Грав. А. Ростовцев. СПб., 1727 г.Топографическая карта Санкт-Петербургской губернии. 5-и верстка. Шуберт. 1834 г.Описание Санкт-Петербургской губернии по уездам и станамСпецкарта западной части России Ф. Ф. Шуберта. 1844 г.Алфавитный список селений по уездам и станам С.-Петербургской губернииСписки населённых мест Российской Империи, составленные и издаваемые центральным статистическим комитетом министерства внутренних дел. XXXVII. Санкт-Петербургская губерния. По состоянию на 1862 год. СПб. 1864. С. 203Материалы по статистике народного хозяйства в С.-Петербургской губернии. Вып. IX. Частновладельческое хозяйство в Ямбургском уезде. СПб, 1888, С. 146, С. 2, 7, 54Положение о гербе муниципального образования Курское сельское поселениеСправочник истории административно-территориального деления Ленинградской области.Топографическая карта Ленинградской области, квадрат О-35-23-В (Хотыницы), 1930 г.АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1933, С. 27, 198АрхивированоАдминистративно-экономический справочник по Ленинградской области. — Л., 1936, с. 219АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1966, с. 175АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1973, С. 180АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1990, ISBN 5-289-00612-5, С. 38АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб., 2007, с. 60АрхивированоКоряков Юрий База данных «Этно-языковой состав населённых пунктов России». Ленинградская область.Административно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб, 1997, ISBN 5-86153-055-6, С. 41АрхивированоКультовый комплекс Старые Смолеговицы // Электронная энциклопедия ЭрмитажаПроблемы выявления, изучения и сохранения культовых комплексов с каменными крестами: по материалам работ 2016-2017 гг. в Ленинградской области

Image
Населённые пункты по алфавитуНаселённые пункты Волосовского районаМызы Ингрии Беседском сельском поселенииВолосовского районаЛенинградской областиПисцово...
Read more