Skip to main content

Portal:Kristendom Portal om KristendomUdvalgt artikelKristendommens skrifterUdvalgt missionLovende artiklerGode artiklerKirkesamfund Aktuel højtid Vidste du at...KategorierPortalansvarligeNavigationsmenuRedigérRedigérRedigérRedigérRedigérRedigérRedigérrRedigérRedigérRedigérRedigér

Den ortodokse kirkeDen katolske kirkeØstens Assyriske KirkeDen etiopisk-ortodokse kirkeArianismeDen koptiske kirkeDen armenske kirkeDen syrisk-ortodokse kirkeDen maronitiske kirkeMetodisterPinsebevægelsenApostolsk KirkeSyvendedagsadventisterneFolkekirkenIndre MissionGrundtvigianismeLuthersk MissionEvangelisk Luthersk Mission


KristendomportalKristendomPortaler på Wikipedia


monoteistiskreligionJesus fra NazaretGudsfrelserBibelensjødenKristusMessiasjødedommenmissionsvirksomhedkristenteologiskBibelentrosbekendelseretikden apostolske trosbekendelseBibelensGudgr.kanoniske skrifterjødedommenkristendommenTanakhBibelens bøgerDet Gamle TestamenteTorahNevi’imKethuvimDet Nye TestamenteDeuterokanoniske BøgerkatolskeortodokseSeptuagintagræske3. århundrede f.Kr.genrerjurapoesihistorieprofetiBibelens bøgersprog31. december2006SyrienQalamounDamaskusDeir AtiyehAn NabkKarjatènYabrudHafarSadadbeduinerneLovende artiklerGode artiklerlatinsøndagejul25. decemberjuleaftenkirkeåretsnytårsdagugen27. november3. decemberSkabelsenSyndefaldetBabelstårnetSodoma og GomorraNoas arkJesu dåbBjergprædikenenDen første pinsePeters pinseprædikenJulPåskePinseKristi HimmelfartsdagMariæ bebudelsesdagAllehelgensdagMesseNadverDåbKyrieGloriaAbsolutionTeologiSystematisk teologiBibelsk teologiKristen teologiKristologiEkklesiologiSoteriologiMissiologiEtikDogmatikEvangelisk teologiReformert teologiOrtodoks teologiKatolsk teologiAnglikansk teologiLiberal teologiDialektisk teologiNarrativ teologiUrkristendommenOldkirkenKirken i MiddelalderenReformationKirken efter reformationenUrmenigheden i JerusalemApostelmødet i JerusalemAbbedAbbedisseBiskopDegnPræstDiakonKardinalKateketKapellanMunkNonnePaveProvstÆrkebiskopAlterAlterkalkAltertavleApsisBasilikaBeffroiBysantinskDorisk søjleDøbefontEpitafFreskoGotiskIkonJonisk søjleKalkmaleriKampanileKapelKapitælKatedralKirkeKirkeorgelKirkeskibKlokkestabelKlokketårnKlosterKorKorintisk søjleKorsKorskirkeKorstolKrucifiksKryptMidtskibPrædikestolPulpiturRokokoRomanskRotundeRundkirkeRundtårnkirkeSakristiSideskibStavkirkeStræbebueTabernakletTympanonVåbenhus  ... flere









(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Ctable class="plainlinks ombox ombox-notice" role="presentation" style="background-color: #FFFFBB; border-color: #FFCC44; border-width: 2px; text-align: center;"u003Eu003Ctbodyu003Eu003Ctru003Eu003Ctd class="mbox-empty-cell"u003Eu003C/tdu003Eu003Ctd class="mbox-text"u003ETorsdag den 21. marts vil den danske Wikipedia være utilgængelig i 24 timer i protest mod EU's foreslåede "Direktiv om ophavsret på det digitale indre marked", særligt forslagets artikel 11 og 13. Beslutningen om at lukke Wikipedia blev truffet u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Handling_ifm._EU%27s_nye_ophavsretsdirektiv" title="Wikipedia:Landsbybrønden/Handling ifm. EUu0026#39;s nye ophavsretsdirektiv"u003Eheru003C/au003E. Læs mere om problemerne med artikel 11 og 13 u003Ca class="external text" href="https://fixcopyright.wikimedia.org/"u003Eheru003C/au003E.u003C/tdu003Eu003C/tru003Eu003C/tbodyu003Eu003C/tableu003Enu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/marts_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/marts 2019"u003Emarts 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Kategori:Mad_og_drikke" title="Kategori:Mad og drikke"u003Emad og drikkeu003C/au003Eu003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());



Portal:Kristendom


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spring til navigation
Spring til søgning


















 

 Portal
 
 
 
 Projekt:Kristendom
 
 
 
 Deltagere
 
 
 
 Kategori:Kristendom
 
 





Redigér  

Portal om Kristendom








P christianity.svg

Kristendom er en monoteistisk religion med centrum i Jesus fra Nazaret, der betragtes som Guds søn og menneskets frelser. Kristendommens centrale dogmer bygger på Bibelens budskab. Kirkens medlemmer kaldes kristne. Kristendommen lærer, at jøden Jesus er Kristus (eller Messias) og har sit udspring i jødedommen. Kristendommen øgede sin indflydelse i Middelhavsområdet i de første århundreder e.Kr., og har siden bredt sig til det mest af verden pga. missionsvirksomhed. I dag er kristendommen den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan eller rundt regnet en tredjedel af hele menneskeheden.


Læs mere...









Redigér  

Udvalgt artikel








Bjergprædikenen af Carl Bloch.

Narrativ teologi er en kristen teologisk retning, der udviklede sig i 1970'erne, og som tager udgangspunkt i, at kristne fortællinger især i Bibelen er det grundlæggende for den kristnes selvforståelse frem for opsummeringer eller sammenfatninger af trosindholdet i trosbekendelser, etik og lovbud; disse kommer først efter at være indført af fortællingen. Som eksempel kan nævnes, at den apostolske trosbekendelse ville være uforståelig, hvis den ikke opfattes som en essens af hele Bibelens forkyndelse.


Den kristne grundfortælling er den historie, hvori Gud identificeres. Bibelen fremstår her som en samlet fortælleenhed, som én grundfortælling sammensat af flere enkeltfortællinger, omend det også her gælder, at det ikke er muligt at udlede den samlede opfattelse af Gud alene ved bibelfortolkning; også for Guds vedkommende bliver der forhold tilbage, som ikke lader sig udlede alene ved bibelforståelse. Gud er andet og mere end, hvad der har fundet vej til og udtrykkes i Bibelen. (Læs mere..)









Redigér  

Kristendommens skrifter








P52 recto.jpg

Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundliggende kanoniske skrifter i bl.a. jødedommen og kristendommen, dog er den jødiske bibel, også kaldet Tanakh, ikke identisk med den kristne bibel, som beskrives her. Desuden er der inden for kristendommen variationer i antallet og indholdet af Bibelens bøger.


Den kristne bibel er inddelt i to hoveddele. Den første del, Det Gamle Testamente, er næsten identisk med den hebraiske bibel, og blev oprindeligt inddelt i tre hoveddele Torah (Loven), Nevi’im (Profeterne) og Kethuvim (Skrifterne). Den anden hoveddel, Det Nye Testamente, indeholder de særligt kristne skrifter, og er skrevet i det første århundrede e. Kr. Bibelen indeholder i nogle kirkesamfund yderligere de Deuterokanoniske Bøger, som i den katolske og ortodokse kirke medregnes til Det Gamle Testamente, men som generelt ikke regnes for kanoniske af jøder og protestanter, og i de fleste protestantiske bibler udelades de da også helt. De deuterokanoniske skrifter findes bl.a. i Septuaginta, den tidligste græske oversættelse af Tanakh med rødder helt tilbage til det 3. århundrede f.Kr., der bl.a. udgjorde de første kristnes bibel, hvorimod apokryferne ikke er at finde i den hebraiske bibel.


Bibelen indeholder skrifter af mange forskellige genrer som for eksempel jura, poesi, historie og profeti. Bibelens bøger inddeles i protestantisk tradition i to testamenter, 66 bøger, 1.189 kapitler og 31.173 vers. Denne opdeling var ikke at finde i de oprindelige tekster, men er kommet til efterhånden som det på grund af deres religiøse brug blev nødvendigt at kunne henvise mere nøjagtigt til steder i teksterne.


Bibelen er den bog i verden, som er oversat til flest sprog. Den 31. december 2006 er hele Bibelen oversat til 429 forskellige sprog og dele af Bibelen, oversat til i alt 2.426 sprog.


Mere...







Redigér  

Udvalgt mission










Klosteret for den hellige Moses fra Abyssinien (Dair Mār Mūsā al-Habaschi) er en af den syriske kirkes helligdomme, og det ligger tæt ved An Nabk, som var en af de fem byer, hvor Østerlandsmissionen virkede fra 1905


Østerlandsmissionen var en dansk missionsvirksomhed, der havde sin arbejdsmark i Syrien, i Qalamoun-distriktet nordøst for Damaskus, med byerne Deir Atiyeh, An Nabk, Karjatèn, Yabrud, Hafar og Sadad som missionsstationer, hvortil Damaskus kom i 1921.


Qalamoun-distriktet er på ca. 2.000 km2 udpræget højland med et for europæere ret usundt klima. Den fastboende befolkning i distriktet ansloges til ca. 150.000; hertil kom så beduinerne, som strejfede om i større og mindre flokke og jævnlig foretog plyndringer og overfald rundt omkring. Sproget var arabisk. Der var store religiøse modsætninger mellem muslimerne, som udgjorde 3/4 af hele befolkningen, på den ene side, og de forskellige indbyrdes uenige og stridende kristne samfund - græsk-ortodokse, syriske og katolske kristne - på den anden side.


Blandt de kristne inden for den græsk-ortodokse og den syriske kirke var det lykkedes romerkirken at vinde en del tilhængere således, at der blev dannet »unerede« samfund, der anerkendte Roms og pavens overhøjhed, men i øvrigt havde fået lov til at beholde de fleste af deres ejendommeligheder: kirkesprog, ritual, fester og helgener - ja endog gifte præster.


Mere...







Redigér  

Lovende artikler








Artículo bueno-blue.svg

Der er følgende Lovende artikler om kristendom


  • Judasbrevet

  • Martin Luther

  • Trinitatis Kirke

  • Hasle Kirke

  • Urkristendommen

  • Jesus fra Nazaret

  • Helligåndskirken (Københavns Kommune)

  • Narrativ teologi








Redigér  

Gode artikler








Symbol support vote.svg

Der er følgende Gode artikler om kristendom


  • Bibelen

  • Første Mosebog

  • Vor Frelsers Kirke

  • Holmens Kirke

  • Kristendommens indførelse i Norden








Redigér  

Kirkesamfund

















Redigér  


Aktuel højtid








adventskrans.

Advent (fra latin adventus, der betyder "ankomst") er de fire søndage før jul. Mere præcist betegner advent søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.


1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder ifølge det ovenstående på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december.









Redigér  

Vidste du at...








  • ...Sankt Peter og Poul-katedralen i Šiauliai 'er en katolsk katedral og Šiauliai domkirke?

  • ...Pilgrimskirken i Maria Saal er en sengotisk valfartskirke?

  • ...Vor Frue af Sevenwouden er en helgenstatuette af Jomfru Maria, der tilbedes i Sankt Francis-basilikaen i Bolsward?

  • ...Johannes Krogh, foruden provsten i tv-serien Herrens Veje, var en dansk præst og missionær?

  • ...Sanahin kloster er et kloster fra Den Armenske Apostolske Kirke i provinsen Lori i det nordlige Armenien, grundlagt i 966?

  • ...Thomas Olivier var den første biskop fra Paderborn, som blev kardinal?

  • ...Anna Bramsen var en dansk læge og missionær ved Teltmissionen?

  • ...Dansk Kirke-Mission i Arabien virkede i det nuværende Yemen?

  • ...Marie Holst var en dansk læge og missionær?

  • ...Teltmissionen var den dansk missionsvirksomhed i Peshawar-distriktet i Indien?








Redigér  

Kategorier










Kristendom




Kristendom efter by





Kristendom efter land





Påbegyndte artikler om kristendom





Påbegyndte nytestamentlige artikler





Kristendom i antikken





Apokryfer





Bibelen





Det Gamle Testamente





Diakoni





Dåb





Kristen filosofi





Helgener





Kirkehistorie





Jakobsvejen





Jesus





Katekismus





Kirkekonciler





Kirkelige titler





Kirkepolitik





Kirker





Kirkesamfund





Kirkeåret





Klostre





Kristen eskatologi





Kristen kunst





Kristen mysticisme





Kristendomartikler efter kvalitet





Kristne helligdage





Kristne personer





Kristne Socialister





Liturgi





Lutheranisme





Kristen musik





Kristne organisationer





Personer i Det Nye Testamente





Protestantisme





Romerskkatolske kirke





Semitiske folkeslag





Skismer i kristendommen





Stifter





Kristen teologi





Trosliv





Økumeni












Redigér  

Portalansvarlige









  • Rmir2 (diskussion • bidrag • e-mail)
















Bibelske begivenheder



GT: Skabelsen · Syndefaldet · Babelstårnet · Sodoma og Gomorra · Noas ark ·


NT: Jesu dåb · Bjergprædikenen · Den første pinse · Peters pinseprædiken


Rediger...







Liturgi og højtider



Jul · Påske · Pinse · Kristi Himmelfartsdag · Mariæ bebudelsesdag · Allehelgensdag ·


Liturgi: Messe · Nadver · Dåb · Kyrie · Gloria · Absolution ·


Rediger...






Teologi



Teologi · Systematisk teologi · Bibelsk teologi · Kristen teologi


Emner: Kristologi · Ekklesiologi · Soteriologi · Missiologi · Etik · Dogmatik · Evangelisk teologi · Reformert teologi · Ortodoks teologi · Katolsk teologi · Anglikansk teologi · Liberal teologi · Dialektisk teologi · Narrativ teologi


Rediger...






Kirke- og kristendomshistorie



Perioder: Urkristendommen · Oldkirken (ca. 100-450) · Kirken i Middelalderen (ca. 450-1500) · Reformation (ca. 1500-1600) · Kirken efter reformationen (ca. 1600- )


Emner: Urmenigheden i Jerusalem · Apostelmødet i Jerusalem ·


Rediger...






Kirkens organisation



Abbed · Abbedisse · Biskop· Degn · Præst · Diakon · Kardinal · Kateket · Kapellan · Munk · Nonne · Pave · Provst · Ærkebiskop


Rediger...






Kunst og arkitektur



Alter · Alterkalk · Altertavle · Apsis · Basilika · Beffroi · Bysantinsk · Dorisk søjle · Døbefont · Epitaf · Fresko · Gotisk · Ikon · Jonisk søjle · Kalkmaleri · Kampanile · Kapel · Kapitæl · Katedral · Kirke · Kirkeorgel · Kirkeskib · Klokkestabel · Klokketårn · Kloster · Kor · Korintisk søjle · Kors · Korskirke · Korstol · Krucifiks · Krypt · Midtskib · Prædikestol · Pulpitur · Rokoko · Romansk · Rotunde · Rundkirke · Rundtårnkirke · Sakristi · Sideskib · Stavkirke · Stræbebue · Tabernaklet ·Tympanon · Våbenhus   ... flere


Rediger...








Portalforside –
Om portaler –
Hvordan opretter jeg en portal?







Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Portal:Kristendom&oldid=9575412"





Navigationsmenu


























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.184","walltime":"0.258","ppvisitednodes":"value":1033,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":54754,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":2724,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":5,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":19122,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":0,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 139.787 1 -total"," 37.95% 53.055 1 Portal:Kristendom/Kirkesamfund"," 36.21% 50.621 1 Skabelon:Kristne_trosretninger"," 31.63% 44.221 1 Skabelon:Navboks"," 8.05% 11.249 11 Portal:Kristendom/box-header"," 6.33% 8.848 1 Portal:Kristendom/Kategorier"," 5.50% 7.694 11 Portal:Box-header"," 5.27% 7.368 17 Portal:Kristendom/box-footer"," 3.85% 5.377 1 Portal:Kristendom/Udvalgt_artikel"," 3.31% 4.620 1 Portal:Kristendom/Portalansvarlige"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.010","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":748021,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1296","timestamp":"20190321003854","ttl":21600,"transientcontent":true);mw.config.set("wgBackendResponseTime":97,"wgHostname":"mw1265"););

Popular posts from this blog

Masuk log Menu navigasi

Identifying “long and narrow” polygons in with PostGISlength and width of polygonWhy postgis st_overlaps reports Qgis' “avoid intersections” generated polygon as overlapping with others?Adjusting polygons to boundary and filling holesDrawing polygons with fixed area?How to remove spikes in Polygons with PostGISDeleting sliver polygons after difference operation in QGIS?Snapping boundaries in PostGISSplit polygon into parts adding attributes based on underlying polygon in QGISSplitting overlap between polygons and assign to nearest polygon using PostGIS?Expanding polygons and clipping at midpoint?Removing Intersection of Buffers in Same Layers

Старые Смолеговицы Содержание История | География | Демография | Достопримечательности | Примечания | НавигацияHGЯOLHGЯOL41 206 832 01641 606 406 141Административно-территориальное деление Ленинградской области«Переписная оброчная книга Водской пятины 1500 года», С. 793«Карта Ингерманландии: Ивангорода, Яма, Копорья, Нотеборга», по материалам 1676 г.«Генеральная карта провинции Ингерманландии» Э. Белинга и А. Андерсина, 1704 г., составлена по материалам 1678 г.«Географический чертёж над Ижорскою землей со своими городами» Адриана Шонбека 1705 г.Новая и достоверная всей Ингерманландии ланткарта. Грав. А. Ростовцев. СПб., 1727 г.Топографическая карта Санкт-Петербургской губернии. 5-и верстка. Шуберт. 1834 г.Описание Санкт-Петербургской губернии по уездам и станамСпецкарта западной части России Ф. Ф. Шуберта. 1844 г.Алфавитный список селений по уездам и станам С.-Петербургской губернииСписки населённых мест Российской Империи, составленные и издаваемые центральным статистическим комитетом министерства внутренних дел. XXXVII. Санкт-Петербургская губерния. По состоянию на 1862 год. СПб. 1864. С. 203Материалы по статистике народного хозяйства в С.-Петербургской губернии. Вып. IX. Частновладельческое хозяйство в Ямбургском уезде. СПб, 1888, С. 146, С. 2, 7, 54Положение о гербе муниципального образования Курское сельское поселениеСправочник истории административно-территориального деления Ленинградской области.Топографическая карта Ленинградской области, квадрат О-35-23-В (Хотыницы), 1930 г.АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1933, С. 27, 198АрхивированоАдминистративно-экономический справочник по Ленинградской области. — Л., 1936, с. 219АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1966, с. 175АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1973, С. 180АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1990, ISBN 5-289-00612-5, С. 38АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб., 2007, с. 60АрхивированоКоряков Юрий База данных «Этно-языковой состав населённых пунктов России». Ленинградская область.Административно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб, 1997, ISBN 5-86153-055-6, С. 41АрхивированоКультовый комплекс Старые Смолеговицы // Электронная энциклопедия ЭрмитажаПроблемы выявления, изучения и сохранения культовых комплексов с каменными крестами: по материалам работ 2016-2017 гг. в Ленинградской области