Skip to main content

Klimaaftryk Indholdsfortegnelse Definition | Beregning af klimaaftryk | Eksterne henvisninger | Referencer | NavigationsmenuListe med udledning af drivhusgas pr indbygger efter land, fra engelsk WikipediaListe med forskellige klimaaftryksberegnere fra CO2ListGreenhouse Gas Protocol (drivhusgasregnskab)Klimaaftryksberegner fra Carbon FootprintSvensk klimaaftryksberegner til ferierejsen (klimatsmartsemester.se)Tysk klimaaftryksberegner til flyrejser m.m. (atmosfair.de)Notat vedrørende fødevarernes klimaaftryk, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008Tabel over forskellige fødevarers klimaaftryk, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 11. februar 2016Thomas Wiedmann, Jan Minx: A Definition of ‘Carbon Footprint’, juni 2007What is a carbon footprint?originalenNotat vedrørende fødevarernes klimaaftryk, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008The CO2 list (and original sources cited therein)Footprint10.4155/CMT.10.39Graph of the Average Carbon Footprint of a U.S. HouseholdCarbon Footprint CalculatorsCoolClimate Carbon Footprint Calculator for U.S. Households and IndividualsOnline supporting data, calculations & methodologies for paper: Jones, Kammen "Quantifying Carbon Footprint Reduction Opportunities for U.S. Households and Communities" ES&T, 2011 (publicly available)CalculatorEnvironmental management -- Life cycle assessment -- Principles and framework

KlimaforandringerKlimapolitikVedvarende energiBæredygtighedØkologiMiljø og samfund


CO2drivhusgasserkuldioxid-ækvivalenterJordensgrønne omstillingglobale opvarmningParis-aftalen i 2015økologisk fodaftrykISOLivscyklusvurdering (LCA)










(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/marts_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/marts 2019"u003Emarts 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Kategori:Mad_og_drikke" title="Kategori:Mad og drikke"u003Emad og drikkeu003C/au003Eu003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());




Klimaaftryk




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi






Spring til navigation
Spring til søgning




Fil:Carbon Footprint simple-explanation EN.webmAfspil medier

Carbon Footprint simple explanation video (med engelsk tale).


Klimaaftryk (eng. carbon footprint) er et mål for en persons eller begivenheds eller organisations eller produkts samlede direkte eller indirekte udledning af CO2 og andre drivhusgasser,[1] målt i kuldioxid-ækvivalenter.[2][3] Begrebet, som i dansk sammenhæng først anvendtes i forbindelse med fødevareproduktion,[4] har de senere år fået øget betydning som mål for den påvirkning af Jordens klima, som fremstilling og forbrug af varer og tjenesteydelser medfører.[5] Den grønne omstilling har til formål at begrænse den globale opvarmning til 2° C, som vedtaget i Paris-aftalen i 2015, og de forskellige mål for klimaaftryk gør det muligt at beregne hvorvidt klimamålene bliver nået eller ej.[6] Begrebet klimaaftryk er udsprunget af begrebet økologisk fodaftryk, lanceret i 1990-erne som betegnelse for det areal af jordkloden, som en bestemt befolknings forbrug kræver for at være bæredygtig.[7]


Klimaaftryk styres meget af størrelsen af befolkninger, økonomier og energiforbrug, især inden for produktion og transport,[8] og det er her man hovedsagelig prøver at sætte ind med grøn omstilling. Inden for stålproduktion er det fx siden 1980-erne lykkedes at nedbringe energiforbruget til det halve.[9]




Indholdsfortegnelse





  • 1 Definition


  • 2 Beregning af klimaaftryk


  • 3 Eksterne henvisninger

    • 3.1 Transport


    • 3.2 Fødevarer



  • 4 Referencer




Definition |


På grund af manglende viden eller data om det komplekse samspil af klimarelaterede processer, herunder de naturlige mekanismer som opsuger eller frigiver CO2, er det som oftest svært at lave en præcis beregning af klimaaftrykket. Derfor er følgende definition blevet foreslået:


Med klimaaftryk forstås den totale mængde kuldioxid (CO2) og metan (CH4), som frigives af en nærmere bestemt befolkningsgruppe, system eller handling, med hensyntagen til alle relevante kilder og lagre inden for den pågældende befolkningsgruppes, systems eller handlings rumlige og tidsmæssige grænser; klimaaftryk måles i kuldioxid-ækvivalenter vha det dertil hørende 100-års drivhuspotentiale (GWP100).[10]

Under direkte udledning af drivhusgasser hører fx benzin eller dieselolie til bilen, eller fyringsolie eller fjernvarme til opvarmning af huset, mens den indirekte udledning fx er den energi som er medgået til produktion og transport af de varer man køber.[11]



Beregning af klimaaftryk |


På internettet findes en række hjemmesider til beregning af klimaaftryk,[12][13][14][15] på grundlag af spørgsmål fx vedrørende hvad man spiser, hvordan man transporterer sig, hvordan ens hjem er indrettet, hvordan man køber ind, hvad man laver i sin fritid osv. De forskellige beregnere kommer ofte med afvigende resultater, som tegn på at beregning af klimaaftryk er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden går fx på, hvordan man ved klimaaftrykket fra elektriske apparater skal medregne energiforbrug ved produktion, forsendelse og tidligere teknologi brugt ved fremstillingen. Det er vigtigt at holde sig disse usikkerheder for øje, især da disse beregnere er meget udbredte.[16]


Der findes en ISO-standard, kaldet ISO 14040:2006, som bl.a. er beregnet til at lave Livscyklusvurdering (LCA).[17]



Eksterne henvisninger |


  • Liste med udledning af drivhusgas pr indbygger efter land, fra engelsk Wikipedia

  • Liste med forskellige klimaaftryksberegnere fra CO2List

  • Greenhouse Gas Protocol (drivhusgasregnskab)


Transport |


  • Klimaaftryksberegner fra Carbon Footprint

  • Svensk klimaaftryksberegner til ferierejsen (klimatsmartsemester.se)

  • Tysk klimaaftryksberegner til flyrejser m.m. (atmosfair.de)


Fødevarer |


  • Notat vedrørende fødevarernes klimaaftryk, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008

  • Tabel over forskellige fødevarers klimaaftryk, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 11. februar 2016


Referencer |




  1. ^ Thomas Wiedmann, Jan Minx: A Definition of ‘Carbon Footprint’, juni 2007


  2. ^ Johannes Klockenhoff: Product Carbon Footprinting und der Kohlendioxid-bewusste Konsument, Journal für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit, Bd 4, Nr 2, maj 2009


  3. ^ What is a carbon footprint?. Arkiveret fra originalen 11 May 2009. Hentet 24 July 2009. 


  4. ^ Notat vedrørende fødevarernes klimaaftryk, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, 6. oktober 2008


  5. ^ The CO2 list (and original sources cited therein). Hentet 18 March 2011. 


  6. ^ Glen P. Peters: Carbon footprints and embodied carbon at multiple scales, Current Opinion in Environmental Sustainability, Bd 2, Nr. 4, oktober 2010


  7. ^ Safire, William (17 February 2008). "Footprint". The New York Times. Hentet 28 April 2010. 


  8. ^ Brown, Marilyn A., Frank Southworth, and Andrea Sarzynski. Shrinking The Carbon Footprint of Metropolitan America. Brookings Institution Metropolitan Policy Program, May 2008. Web. 23 February 2011.


  9. ^ Aldridge, Susan. "Coal and Steel." Energy: In Context, edited by Brenda Wilmoth Lerner, et al., vol. 1, Gale, 2016, pp. 111-113. In Context Series. Gale Virtual Reference Library, www.pierce.ctc.edu:2055/ps/i.do?p=GVRL&sw=w&u=puya65247&v=2.1&it=r&id=GALE%7CCX3627100037&asid=c5505c667ede36bcd7fa5600a94cbc50. Accessed 5 December 2016.


  10. ^ Wright, L.; Kemp, S.; Williams, I. (2011). "'Carbon footprinting': towards a universally accepted definition". Carbon Management 2 (1): 61–72. doi:10.4155/CMT.10.39. 


  11. ^ Graph of the Average Carbon Footprint of a U.S. Household. Hentet 4 May 2012. 


  12. ^ Carbon Footprint Calculators. CO2List.org. Hentet 23 August 2013. 


  13. ^ CoolClimate Carbon Footprint Calculator for U.S. Households and Individuals. Hentet 4 May 2012. 


  14. ^ Online supporting data, calculations & methodologies for paper: Jones, Kammen "Quantifying Carbon Footprint Reduction Opportunities for U.S. Households and Communities" ES&T, 2011 (publicly available). Hentet 4 May 2012. 


  15. ^ "Calculator". carbonstory.org. Hentet 12 March 2014. 


  16. ^ Collin, Robert William, and Debra Ann Schwartz. "Carbon Offsets." Encyclopedia of Contemporary American Social Issues, edited by Michael Shally-Jensen, vol. 4: Environment, Science, and Technology, ABC-CLIO, 2011, pp. 1311-1314. Gale Virtual Reference Library, www.pierce.ctc.edu:2055/ps/i.do?p=GVRL&sw=w&u=puya65247&v=2.1&it=r&id=GALE%7CCX1762600165&asid=1cdc99a1a9c63a1b80bc1943bef02fef. Accessed 5 December 2016.


  17. ^ "Environmental management -- Life cycle assessment -- Principles and framework". International Organization for Standardization. 










Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Klimaaftryk&oldid=9858888"










Navigationsmenu



























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.100","walltime":"0.128","ppvisitednodes":"value":4505,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":27649,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":9793,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":12,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":13295,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":0,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 81.202 1 Skabelon:Reflist","100.00% 81.202 1 -total"," 54.21% 44.018 8 Skabelon:Cite_web"," 53.56% 43.495 10 Skabelon:Citation/core"," 17.74% 14.406 1 Skabelon:Cite_news"," 11.17% 9.068 1 Skabelon:Cite_journal"," 3.99% 3.240 10 Skabelon:Link"," 2.96% 2.401 1 Skabelon:Citation/make_link"],"cachereport":"origin":"mw1323","timestamp":"20190309143216","ttl":2592000,"transientcontent":false);mw.config.set("wgBackendResponseTime":113,"wgHostname":"mw1319"););

Popular posts from this blog

Masuk log Menu navigasi

Identifying “long and narrow” polygons in with PostGISlength and width of polygonWhy postgis st_overlaps reports Qgis' “avoid intersections” generated polygon as overlapping with others?Adjusting polygons to boundary and filling holesDrawing polygons with fixed area?How to remove spikes in Polygons with PostGISDeleting sliver polygons after difference operation in QGIS?Snapping boundaries in PostGISSplit polygon into parts adding attributes based on underlying polygon in QGISSplitting overlap between polygons and assign to nearest polygon using PostGIS?Expanding polygons and clipping at midpoint?Removing Intersection of Buffers in Same Layers

Старые Смолеговицы Содержание История | География | Демография | Достопримечательности | Примечания | НавигацияHGЯOLHGЯOL41 206 832 01641 606 406 141Административно-территориальное деление Ленинградской области«Переписная оброчная книга Водской пятины 1500 года», С. 793«Карта Ингерманландии: Ивангорода, Яма, Копорья, Нотеборга», по материалам 1676 г.«Генеральная карта провинции Ингерманландии» Э. Белинга и А. Андерсина, 1704 г., составлена по материалам 1678 г.«Географический чертёж над Ижорскою землей со своими городами» Адриана Шонбека 1705 г.Новая и достоверная всей Ингерманландии ланткарта. Грав. А. Ростовцев. СПб., 1727 г.Топографическая карта Санкт-Петербургской губернии. 5-и верстка. Шуберт. 1834 г.Описание Санкт-Петербургской губернии по уездам и станамСпецкарта западной части России Ф. Ф. Шуберта. 1844 г.Алфавитный список селений по уездам и станам С.-Петербургской губернииСписки населённых мест Российской Империи, составленные и издаваемые центральным статистическим комитетом министерства внутренних дел. XXXVII. Санкт-Петербургская губерния. По состоянию на 1862 год. СПб. 1864. С. 203Материалы по статистике народного хозяйства в С.-Петербургской губернии. Вып. IX. Частновладельческое хозяйство в Ямбургском уезде. СПб, 1888, С. 146, С. 2, 7, 54Положение о гербе муниципального образования Курское сельское поселениеСправочник истории административно-территориального деления Ленинградской области.Топографическая карта Ленинградской области, квадрат О-35-23-В (Хотыницы), 1930 г.АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1933, С. 27, 198АрхивированоАдминистративно-экономический справочник по Ленинградской области. — Л., 1936, с. 219АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1966, с. 175АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1973, С. 180АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1990, ISBN 5-289-00612-5, С. 38АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб., 2007, с. 60АрхивированоКоряков Юрий База данных «Этно-языковой состав населённых пунктов России». Ленинградская область.Административно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб, 1997, ISBN 5-86153-055-6, С. 41АрхивированоКультовый комплекс Старые Смолеговицы // Электронная энциклопедия ЭрмитажаПроблемы выявления, изучения и сохранения культовых комплексов с каменными крестами: по материалам работ 2016-2017 гг. в Ленинградской области