Skip to main content

Spættet sæl Indholdsfortegnelse Udseende | Udbredelse i Europa | Systematik | Status og beskyttelse | Sæler i fangenskab | Kilder/Henvisninger | Referencer | Navigationsmenuwww.hvaler.dk, sæler og hvaler i DanmarkFjord&Bælt, KertemindeDanmarks Miljøundersøgelser om spættet sælSpættet sæl på Naturstyrelsens hjemmesidePhoca vitulina4180639-6

IUCN Rødliste - ikke truede arterÆgte sælerDanske arter i HabitatdirektivetArktis' faunaNordamerikas faunaDyr fra SkandinavienDyr i København ZooDyr i Odense ZooDanmarks pattedyr


ægte sælAtlanterhavetØstersøenSvalbardIslandGrønlandNordamerikanskeStillehavetDen Californiske HalvøCanadaAlaskaAleuterneKamtjatkaKoreaJapanHokkaidoLillebæltDet Sydfynske ØhavDanmarkVadehavetLimfjordLæsøAnholtHesseløSamsøAvnø FjordRødsandGedserSpættet sæl på landægte sælerspæklagringsælgråsælgråsælengråsælerægte sælerydre ørerBritiske øerIrlandVadehavetthe WashEnglandsFrankrigSvalbardKalmarsundNordatlantenIUCNØstersøenHokkaidoJapanGrønlandVadehavetNaturstyrelsenHabitatdirektivetsEU-medlemslandenehabitatområderNatura 2000habitatområderakvarierzoologiske haverdelfinerKøbenhavn ZooOdense ZooFjord&BæltSælarietKattegatcenteret









(function()var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node)node.outerHTML="u003Cdiv class="mw-dismissable-notice"u003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-close"u003E[u003Ca tabindex="0" role="button"u003ELuku003C/au003E]u003C/divu003Eu003Cdiv class="mw-dismissable-notice-body"u003Eu003Cdiv id="localNotice" lang="da" dir="ltr"u003Eu003Cpu003EI u003Ca href="/wiki/Wikipedia:Fokusm%C3%A5ned/marts_2019" title="Wikipedia:Fokusmåned/marts 2019"u003Emarts 2019u003C/au003E fokuserer vi på u003Cbu003Eu003Ca href="/wiki/Kategori:Mad_og_drikke" title="Kategori:Mad og drikke"u003Emad og drikkeu003C/au003Eu003C/bu003E.u003Cbr /u003EDu kan desuden deltage i årets u003Ciu003Eu003Ca href="/wiki/Bruger:Ramloser/for%C3%A5rskonkurrence_2019" title="Bruger:Ramloser/forårskonkurrence 2019"u003Eforårskonkurrenceu003C/au003Eu003C/iu003E.nu003Ciu003Eu003Csmallu003E(u003Ca href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice" title="Hjælp:Sitenotice"u003ELæs her om sitenoticeu003C/au003E)u003C/smallu003Eu003C/iu003Enu003C/pu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003Eu003C/divu003E";());



Spættet sæl


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Spring til navigation
Spring til søgning
















Spættet sæl

Spættet sæl. Foto: Marcel Burkhard
Spættet sæl.
Foto: Marcel Burkhard

Bevaringsstatus

Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige
Animalia (Dyr)
Række
Chordata (Chordater)
Klasse
Mammalia (Pattedyr)
Orden
Carnivora (Rovdyr)
Familie
Phocidae (Ægte sæler)
Slægt
Phoca
Art
vitulina
Videnskabeligt artsnavn

Phoca vitulina
Linnaeus 1758
Kort

Spættet sæls udbredelse
Spættet sæls udbredelse

Underarter

P. vitulina vitulina (L., 1758)
P. vitulina concolor (DeKay, 1842)
P. vitulina richardsi (Gray, 1864)
P. vitulina stejnegeri (J. A. Allen, 1902)


P. vitulina mellonae (Doutt, 1942)

Hjælp til læsning af taksobokse


Sæler på stranden ved Fanø.
Foto: Carsten Strecker


Spættet sæl (Phoca vitulina) er en ægte sæl, vidt udbredt langs kysterne i de tempererede og arktiske farvande på den nordlige halvkugle. I Atlanterhavet findes den i Nordvesteuropa, Østersøen, Svalbard, Island, Grønland og langs den Nordamerikanske østkyst. I Stillehavet findes den fra Den Californiske Halvø langs Vestkysten over Canada, Alaska og Aleuterne til Kamtjatka, Korea og nordlige Japan (Hokkaido og har dermed en de sæler, der er udbredt over det største område.
Det er den mest almindelige sæl i de danske farvande. Med undtagelse af Lillebælt og Det Sydfynske Øhav findes spættet sæl almindeligt forekommende i hele Danmark. De vigtigste yngle- og hvilepladser findes i Vadehavet, vestlige Limfjord, Læsø, Anholt, Hesselø, farvandet omkring Samsø, Avnø Fjord og Rødsand ved Gedser.




Indholdsfortegnelse





  • 1 Udseende


  • 2 Udbredelse i Europa


  • 3 Systematik


  • 4 Status og beskyttelse

    • 4.1 Fredninger og Reservater i DK



  • 5 Sæler i fangenskab


  • 6 Kilder/Henvisninger


  • 7 Referencer




Udseende |


Spættet sæl på land


Spættede sæler er op til 1.8 m lange og kan veje op til 130 kg. Hannerne er en smule større end hunnerne, men det er ikke muligt at kønsbestemme et dyr på afstand med mindre der er tale om en hun med unge eller en meget stor han. Pelsen er som hos alle andre ægte sæler kort og har ingen betydning for evnen til at holde på varmen, hvilket et centimetertykt spæklag sørger for. Pelsen er lys grå eller brun, med store geografiske forskelle i farve og mønster, der som oftest består af mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter. Pletterne er aldrig ringformede, som hos ringsæl. Spættet sæl kan kendes fra gråsæl på sin mindre størrelse og mindre, spidsere snude og tætsiddende ovale næsebor, der næsten rører hinanden for neden (V-form), hvor gråsælen har aflange, næsten parallelle næsebor. Unge gråsæler kan være meget vanskelige at skelne fra spættede sæl på afstand. Som alle andre ægte sæler har spættet sæl ingen ydre ører. Øret ses i stedet som et hul på siden af hovedet.



Udbredelse i Europa |


Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Europa. Hovedudbredelsen er omkring Nordsøen og rundt om de Britiske øer og Irland. To meget væsentlige lokaliteter er Vadehavet og the Wash på Englands østkyst. De sydligste forekomster er Atlanterhavskysten i Frankrig. Mod nord findes den helt til Svalbard og mod øst findes en lille isoleret bestand i Kalmarsund.



Systematik |


Spættet sæl er nært beslægtet med de øvrige sæler i Nordatlanten.
Tre underarter af spættet sæl er anerkendt[2]



  • P. vitulina vitulina (L., 1758) Atlanterhavet


  • P. vitulina mellonae (Doutt, 1942) Ferskvand i østlige Cananda


  • P. vitulina richardsi (Gray, 1864) Stillehavet

To yderligere underarter er beskrevet, men ikke anerkendt



  • P. vitulina concolor (DeKay, 1842) Nordvestatlanten


  • P. vitulina stejnegeri (J. A. Allen, 1902) Østasien


Status og beskyttelse |


Globalt set er status god og er kategoriseret som ikke truet af IUCN. Den globale bestand skønnes at være 5-6 millioner dyr. Lokalt og regionalt er der store forskelle mellem området og lokalt kan bestandene være under pres. Det gælder f.eks. Østersøen, Hokkaido i Japan og ikke mindst Grønland hvor den efterstræbes ved fangst. Andre områder, som f.eks. Vadehavet, er bestanden i stabil vækst.



Fredninger og Reservater i DK |


Spættet sæl blev totalfredet i 1976, efter at bestanden var gået stødt tilbage siden begyndelsen af 1900-tallet på grund af intensiv jagt, bl.a. tilskyndet af udbetalinger af skydepræmier fra Staten. Sammen med totalfredningen blev et antal sælreservater oprettet for at give sælerne mulighed for at ligge uforstyrret på land. Flere af reservaterne strækker sig ud i havet. I de lukkede perioder er al færdsel forbudt i reservaterne og adgang kan kun opnås efter tilladelse fra Naturstyrelsen, der administrer reservaterne.






























































OmrådeReservatAreal (ha)Areal vand (ha)Lukket periode
VadehavetLammelægger (SV f. Rømø)5-Hele året

Koresand (S f. Mandø)
633-Hele året

Langli Sand
380-Hele året
LimfjordenEjerslev Røn (NØ f. Mors)8231.4-31.8
Livø Bredning449Hele året (land) 1.3-1.9 (vand)
N. Kattegat
Totten (Anholt)732Hele året
Hesselø143915.4-30.9
SV. Kattegat
Bosserne (Ø. f. Samsø)1.2361.4-30.9

Møllegrund (V. f. Samsø)
82Hele året
SØ. Danmark
Saltholm226-Hele året

Rødsand (V. f. Gedser)
61121.3-30.9

Spættet sæl er desuden optaget på Habitatdirektivets liste II, der pålægger EU-medlemslandene at udpege særligt beskyttede områder (habitatområder) som led i Natura 2000 netværket. Spættet sæl er således med i udpegningsgrundlaget for 22 danske habitatområder (områdenr i parentes):


(4) Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å’s udløb

(9) Strandenge på Læsø og havet syd herfor

(14) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

(15) Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

(16) Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg

(28) Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø

(29) Dråby Vig

(30) Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk

(42) Anholt og havet nord for

(51) Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

(52) Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

(55) Venø, Venø Sund

(78) Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde

(92) Æbelø, havet syd for og Nærå

(112) Hesselø med omliggende stenrev

(126) Saltholm og omliggende hav

(147) Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund

(148) Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde

(152) Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand

(176) Havet omkring Nordre Rønner

(195) Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord

(255) Sydlige Nordsø





Sæler i fangenskab |


Spættede sæler er taknemmelige at holde i fangenskab og holdes i akvarier og zoologiske haver over hele verden. De er ikke særligt aggressive overfor hinanden og kan derfor holdes i blandede grupper med både hunner og hanner. Givet tilstrækkeligt med plads yngler de også beredvilligt i fangenskab.
Mange steder trænes dyrene til at optræde i fremvisninger for publikum, på samme måde som med delfiner.
Spættet sæl kan i Danmark ses bl.a. i København Zoo, Odense Zoo, Fjord&Bælt, Kerteminde, Sælariet, Esbjerg og Kattegatcenteret, Grenå.



Kilder/Henvisninger |



  • www.hvaler.dk, sæler og hvaler i Danmark

  • Fjord&Bælt, Kerteminde

  • Danmarks Miljøundersøgelser om spættet sæl

  • Spættet sæl på Naturstyrelsens hjemmeside


Referencer |




  1. ^ Thompson, D. & Härkönen, T. (2008). Phoca vitulina. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 29 January 2009.


  2. ^ “Committee on Taxonomy. 2012. List of marine mammal species and subspecies. Society for Marine Mammalogy, www.marinemammalscience.org, checket 1.1.2013.”




Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Spættet_sæl&oldid=9683679"





Navigationsmenu



























(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgPageParseReport":"limitreport":"cputime":"0.204","walltime":"0.536","ppvisitednodes":"value":1115,"limit":1000000,"ppgeneratednodes":"value":0,"limit":1500000,"postexpandincludesize":"value":14900,"limit":2097152,"templateargumentsize":"value":1575,"limit":2097152,"expansiondepth":"value":9,"limit":40,"expensivefunctioncount":"value":0,"limit":500,"unstrip-depth":"value":0,"limit":20,"unstrip-size":"value":878,"limit":5000000,"entityaccesscount":"value":1,"limit":400,"timingprofile":["100.00% 447.494 1 -total"," 87.88% 393.278 1 Skabelon:Taksoboks"," 62.91% 281.526 1 Skabelon:Wikidata_image"," 19.45% 87.019 3 Skabelon:Infoboks"," 7.09% 31.740 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 2.73% 12.204 1 Skabelon:Reflist"," 1.93% 8.643 1 Skabelon:Commonscat"," 0.87% 3.884 1 Skabelon:IUCN2008"," 0.63% 2.838 1 Skabelon:Column-count"," 0.62% 2.795 2 Skabelon:Byline"],"scribunto":"limitreport-timeusage":"value":"0.048","limit":"10.000","limitreport-memusage":"value":1329757,"limit":52428800,"cachereport":"origin":"mw1335","timestamp":"20190312153002","ttl":2592000,"transientcontent":false););"@context":"https://schema.org","@type":"Article","name":"Spu00e6ttet su00e6l","url":"https://da.wikipedia.org/wiki/Sp%C3%A6ttet_s%C3%A6l","sameAs":"http://www.wikidata.org/entity/Q26913","mainEntity":"http://www.wikidata.org/entity/Q26913","author":"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter","publisher":"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":"@type":"ImageObject","url":"https://www.wikimedia.org/static/images/wmf-hor-googpub.png","datePublished":"2003-02-07T21:26:54Z","dateModified":"2018-09-27T12:19:48Z","image":"https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/20/Seehund2cele4.jpg"(window.RLQ=window.RLQ||[]).push(function()mw.config.set("wgBackendResponseTime":108,"wgHostname":"mw1326"););

Popular posts from this blog

Masuk log Menu navigasi

Identifying “long and narrow” polygons in with PostGISlength and width of polygonWhy postgis st_overlaps reports Qgis' “avoid intersections” generated polygon as overlapping with others?Adjusting polygons to boundary and filling holesDrawing polygons with fixed area?How to remove spikes in Polygons with PostGISDeleting sliver polygons after difference operation in QGIS?Snapping boundaries in PostGISSplit polygon into parts adding attributes based on underlying polygon in QGISSplitting overlap between polygons and assign to nearest polygon using PostGIS?Expanding polygons and clipping at midpoint?Removing Intersection of Buffers in Same Layers

Старые Смолеговицы Содержание История | География | Демография | Достопримечательности | Примечания | НавигацияHGЯOLHGЯOL41 206 832 01641 606 406 141Административно-территориальное деление Ленинградской области«Переписная оброчная книга Водской пятины 1500 года», С. 793«Карта Ингерманландии: Ивангорода, Яма, Копорья, Нотеборга», по материалам 1676 г.«Генеральная карта провинции Ингерманландии» Э. Белинга и А. Андерсина, 1704 г., составлена по материалам 1678 г.«Географический чертёж над Ижорскою землей со своими городами» Адриана Шонбека 1705 г.Новая и достоверная всей Ингерманландии ланткарта. Грав. А. Ростовцев. СПб., 1727 г.Топографическая карта Санкт-Петербургской губернии. 5-и верстка. Шуберт. 1834 г.Описание Санкт-Петербургской губернии по уездам и станамСпецкарта западной части России Ф. Ф. Шуберта. 1844 г.Алфавитный список селений по уездам и станам С.-Петербургской губернииСписки населённых мест Российской Империи, составленные и издаваемые центральным статистическим комитетом министерства внутренних дел. XXXVII. Санкт-Петербургская губерния. По состоянию на 1862 год. СПб. 1864. С. 203Материалы по статистике народного хозяйства в С.-Петербургской губернии. Вып. IX. Частновладельческое хозяйство в Ямбургском уезде. СПб, 1888, С. 146, С. 2, 7, 54Положение о гербе муниципального образования Курское сельское поселениеСправочник истории административно-территориального деления Ленинградской области.Топографическая карта Ленинградской области, квадрат О-35-23-В (Хотыницы), 1930 г.АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1933, С. 27, 198АрхивированоАдминистративно-экономический справочник по Ленинградской области. — Л., 1936, с. 219АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Л., 1966, с. 175АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1973, С. 180АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — Лениздат, 1990, ISBN 5-289-00612-5, С. 38АрхивированоАдминистративно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб., 2007, с. 60АрхивированоКоряков Юрий База данных «Этно-языковой состав населённых пунктов России». Ленинградская область.Административно-территориальное деление Ленинградской области. — СПб, 1997, ISBN 5-86153-055-6, С. 41АрхивированоКультовый комплекс Старые Смолеговицы // Электронная энциклопедия ЭрмитажаПроблемы выявления, изучения и сохранения культовых комплексов с каменными крестами: по материалам работ 2016-2017 гг. в Ленинградской области