Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg

Heden ved Braderup på Sild

Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har Skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem Rensdyr-Lav og Revling.
Klassifikation: Hede (Nardo-Callunetae)
Sammenlign med: Klit og Overdrev

En hede er et stykke menneskeskabt natur. Den opstod på steder, hvor udpining, afbrænding, skrælning af tørv og afgræsning standsede successionen tilbage mod blandet løvskov. Heder hører til blandt de lysåbne landskaber, der er stærkt truede på grund af opdyrkning og ammoniumholdig nedbør, og fordi de "springer i skov", hvis man ikke forhindrer det.

Fortidens heder |

Hede var i fortiden uopdyrkede områder uden skov.
Næsten alle fortidens heder er opdyrket på nær nogle få på særlig dårlig jord.

Nutidens heder |

De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke i løbet af Bondestenalder, Bronzealder, Jernalder og Middelalder. Heden bredte sig særlig hurtigt fra omkring år 1600 frem til år 1800. Først omkring år 1830 begyndte heden at gå tilbage i stor hast.

Hede opstår, når en række betingelser er opfyldt:

• tilbagevendende afgræsning


• afbrænding


• skrælning af "hedetørv"


• udpint jord (især mangel på kvælstof)


• sur jord (lav pH)


• stort nedbørsoverskud


• intet fødegrundlag for stor regnorm.

Når disse forhold opstår, vil der ske en indvandring af dværgbuske, specielt hedelyng (Calluna vulgaris), men også en hel række af følgeplanter, som næsten altid ses sammen med den. Tidligere opfattede man hederne som ren natur, og det var baggrunden for, at man mente, at det var nok at frede områderne. Tiden har vist, at fredning øjeblikkeligt sætter gang i successionen hen mod skov^[1]. Hede kan måske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin på vej fra nøgen, udpint jord til løvskov.

Heden som vegetation er med andre ord stærkt afhængig af, at vilkårene i jordbund og lysmængde bliver fastholdt. Man formoder, at vegetationstypen er udviklet som svar på de økologiske nicher, der opstår, når den hvide klit er blevet stabil, og den grå klit opstår. Hedevegetationen er let at finde i den grå klit, hvor den optræder i mosaik mellem andre vegetationstyper.

Vegetationen i en dansk hede |

Træarter |

• Almindelig Røn


• Bævre-Asp


• Skovfyr


• Vorte-Birk

Buske |

• Almindelig Blåbær


• Almindelig Ene


• Almindelig Gyvel


• 
  Almindelig Revling eller Sortebær


• Hedelyng


• Hede-Melbærris


• Krybende Pil


• Tyttebær

Græsser (og græslignende) |

• Blåtop


• Bølget bunke


• Katteskæg


• Sand-Star

Stauder |

• Almindelig Gyldenris


• Djævelsbid


• 
  Gul Snerre eller Frejas Sengehalm


• Prikbladet Perikon


• 
  Volverlej eller Arnika

Svampeflora |

Svampe (her: laver) |

• Almindelig Kvistlav


• Brungul Bægerlav


• Hede-Rensdyrlav


• Lakrød Bægerlav


• Mild Rensdyrlav


• Skarlagenrød Bægerlav

Hedens fauna |

Sommerfugle på heden |

• Almindelig blåfugl


• Argusblåfugl


• Brun pletvinge


• Dukatsommerfugl


• Ensianblåfugl


• Gråbåndet bredpande


• Hedepletvinge


• Klitperlemorsommerfugl


• Lille ildfugl


• Markperlemorsommerfugl


• Okkergul pletvinge


• Sandrandøje


• Skovblåfugl


• Sortplettet blåfugl

Fugle på heden |

• Hjejle


• Rødrygget Tornskade


• Tinksmed


• Urfugl


• Vendehals

Dyr på heden |

• Snog

• Hugorm


• Hjorte


• Grævling


• Ræv


• Hare


• Mus

Menneskers brug af heden |

Hederne opstod i et rullende forløb. Det skete først på den lette sandjord, senere på den lette lerjord og senest på den tunge lerjord. I begyndelsen af 1800-tallet var der heder overalt i Danmark, og selv om de var mest udbredt i Vestjylland, så fandtes de også både i Østjylland og på Øerne. Når udviklingen gik sådan, så skyldes det to forhold: dels at heden fulgte i hælene på en langsom udpining af jordene, og dels at man gik over til at dyrke hederne som hede, når de først var opstået.

De første heder ser ud til at være dannet samtidigt med landbruget, og det tog rigtig fart i begyndelsen af Jernalderen, dvs. de sidste århundreder inden vor tidsregnings begyndelse. Udviklingen blev nemlig hjulpet på vej af en klimaændring fra næsten kontinentale til meget udpræget atlantiske vejrforhold. Den øgede mængde regn bidrog til udvaskningen og forhindrede en fuldstændig omsætning af det organiske stof, med det resultat at neutral muld blev til sur morr, hvad der satte yderligere gang i udvaskningen.

Da først hederne var opstået, valgte befolkningen at udnytte dem på bedste måde, og det lykkedes at skabe en levevej ved at være hedebonde. Man ophørte med at dyrke korn og satsede i stedet på kvægavl, især studeopdræt, da det ikke blev beskattet så hårdt som kornavlen. Dels solgte man udsæd, da de små velgødede marker var nemmere at holde rene for tidsler. Desuden lavede man en kompost ved at blande møget fra staldene med hedetørven, og ved dens hjælp kunne de små arealer omkring gårdene alligevel dyrkes med korn. For at holde dyrene med frisk græsning, blev hederne brændt af med jævne mellemrum, og for at skaffe vinterfoder blev lyngen høstet og tørret.

På den måde blev hederne fastholdt på det succesionsstrin, de var nået til. Virkningen af vejret og tidligere tiders udpining blev fastholdt ved afbrænding, slåning, skrælning af tørv og kondensering af mineraler i møget på gårdenes nærmeste jorde. Sådan gik der flere tusind år, men så kom kongerne på, at heden måtte kunne "opdyrkes", dvs. laves til almindeligt landbrug.

Først blev der indforskrevet tyske bønder, som fik det nedsættende tilnavn "kartoffeltyskere", fordi de valgte at dyrke kartofler i stedet for korn. Da det ikke gav den ønskede fremdrift, satte man driftige entreprenører og ingeniører i spidsen for en bevægelse ("Hvad udad tabes, skal indad vindes"). I 1866 dannedes Det danske Hedeselskab med Enrico Dalgas som leder. På den måde lykkedes det at standse udnyttelsen af heden som hede, og i stedet forvandle den til agerland. Det gav Dalgas tilnavnet "Hedens opdyrker".

Se også |

• Overdrev


• Klit


• Tørre dværgbusksamfund (heder)


• Habitat

Litteratur |

• Mossberg & Stenberg: Den store danske flora, ISBN 87-12-03446-0
  


• Torben Riis-Nielsen, Inger Kappel Schmidt, Bjarke Frandsen og Trine Binding: Nørholm Hede. En langtidsundersøgelse af hedens vegetationsudvikling og tilgroning", 2005 ISBN 87-7903-249-4
  


• Stolze: Danske Dagsommerfugle, ISBN 87-00-21276-8
  


• Vejre & Vikstrøm: Guide til det danske landskab, ISBN 87-7245-622-1
  

Eksterne henvisninger |

• Sofus Christiansen: "Flows of matter in a traditional heathland farm about 1840. An example from northern West Jutland, Denmark" (Geografisk Tidsskrift, Bind 101; 2001)


• 
  Den danske hede (Seminarrapport, Afholdt på Skarrildhus 21. september 1998; Skov- og Naturstyrelsen 1998)


• Per Grau Møller: Kulturhistorisk inddeling af landskabet; Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet 1997; ISBN 87-7279-090-3


• N. Overgaard: "Vestjyllands Oldtidsbebyggelse. Indledende Undersøgelser: Jordbundsforholdene i Vestjylland og deres Indflydelse paa Vestjyllands Plantevækst og ældste Bebyggelse" (Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 1; 1932)


• Torben Riis-Nielsen, Ulrik Søchting, Marianne Johansson og Preben Nielsen: Hedeplejebogen (Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1991); ISBN 87-503-9485-1


• 
  Flora & Fauna 121 årgang, hæfte 3+4; Århus 2015 (temanummer om heden)

Noter |

v d r Naturtyper i Danmark Havnære naturtyper Sandbanke Flodmunding Vadeflade Kystlaguner og strandsøer Bugt Rev Boblerev Havklinter og stenede strande Strandvold med enårige planter Strandvold med flerårige planter Kystklint eller -klippe Strandenge og marskområder Enårig strandvegetation Vadegræssamfund Strandenge Indlandssalteng Kystklitter Forklit Hvid klit Grå klit Klithede Havtornklit Grårisklit Skovklit Klitlavning Enebærklit Indlandsklitter Visse-indlandsklit Revling-indlandsklit Græs-indlandsklit Søer Lobeliesø Søbred med småurter Kransnålalge-sø Næringsrig sø Brunvandet sø Vandløb Vandløb med vandplanter Å-mudderbanke Heder Våd hede Tør hede Krat Enekrat Overdrev Kalkoverdrev Tørt kalkstensoverdrev Surt overdrev Enge Tidvis våd eng Urtebræmme Højmoser Aktive højmoser Nedbrudt højmose Hængesæk Tørvelavning Kalkrige lavmoser Avneknippemose Kildevæld Rigkær Klippesprækker Indlandsklippe Indlandsklippe med pionerplanter Havgrotter Havgrotte Løvskove Bøg på mor Bøg på mor med Kristtorn Bøg på muld Bøg på kalk Ege-blandskov Vinteregeskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Nåleskove Nåleskov Se også: Natura 2000 Habitatdirektivet

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hede